Stegeplader
FKI stegeplader er en god investering, hvis du har brug for effektiv og fleksibel stegekapacitet. Stegepladerne kan bruges til stegning af mange forskellige madprodukter, og det gør den meget anvendelig. Du kan selv styre både stegetid og -temperatur på stegepladerne, og de to eller tre stegezoner sikrer bedre anvendelse i forhold til at tilberede forskellige madvarer samtidig. Du kan også nøjes med at have den ene varmezone på stegepladen tændt for at spare strøm i mindre travle perioder.
MAXI stegepladerne er vores største og mest robuste stegeplader. De har indbyggede stænkskærme, som er med til at begrænse fedtstænk fra stegningen i området omkring stegepladen. Alle stegeplader er fuldsvejsede i rustfrit stål, som sikrer dig en robust og rengøringsvenlig maskine i dit køkken. Både den almindelige stegeplade og MAXI stegepladen fås i to forskellige størrelser. Alle stegepladerne er udstyret med to varmezoner, undtagen den største MAXI grill, som har hele tre varmezoner.
Stegepladerne er monteret med termostat, som du kan regulere fra 50-250 °C. Denne manuelle varmeregulering er med til at øge fleksibiliteten af maskinerne, for det giver mulighed for tilberedning af mange flere produkter med forskellige krav til stegetemperatur og stegetid.
Til standard stegepladerne kan du tilkøbe stænkskærme, så rengøringen omkring apparaterne også her er lettere. Både MAXI og standard stegepladerne har en indbygget fedtskuffe, hvor overskydende stegefedt kan løbe/skrabes ned i.
Alle stegeplader er af høj kvalitet, og du er sikret et produkt, som med den rette brug og rengøring, kan holde i rigtig mange år.
Vi laver også specialtilpassede stegeplader, så hvis du ikke finder en her på siden, som passer ind hos dig, kan du kontakte os, og så finder vi i fællesskab en god løsning til din forretning.