I august fik vi leveret vores nyindkøbte TRUMPF laserskærer. Den er nu færdiginstalleret og undervisningen i at bruge maskinen er i gang for det team, som kommer til at arbejde med laserskæren fremadrettet.
Det har krævet meget tid, planlægning og omrokering at få gjort plads til laserskæren i produktionshallen. Nu er vi næsten i mål, og vi glæder os til for alvor at tage nyindkøbet i brug.
At have vores egen laserskærer betyder, at vi får et mere fleksibelt produktionsapparat, hvor vi bl.a. kan lave kundetilpasninger og hasteopgaver endnu hurtigere. Vi kan nemmere lave omstillinger i produktionen, da vi ikke er afhængige af leverancer fra underleverandører på samme måde som før. Vi vil samtidig få mindre transport af materialer der skal frem og tilbage fra underleverandører, og bidrager hermed til at reducere udledningen af CO2.
Vi glæder os til at udnytte det fulde potentiale af vores nyindkøb.