En af vores nyeste maskinkøb er en flattermaskine, som sliber kanterne på stålet, så det får pæne afrundede kanter, som ikke er skarpe eller river. Denne del af produktionsprocessen har vi før fået lavet hos en leverandør, men har nu fået det rette grej til at kunne udføre opgaven selv.
Det giver en mere smidig arbejdsproces, i og med at vi kan slibe flere emner og ikke behøver afvente at emnerne kommer tilbage fra leverandøren, før vi kan sende dem videre i produktionen.
Flatteren giver emnerne i stål en glattere overflade og afrundede kanter. Det er med til at forbedre produkterne, så de ikke har skarpe kanter, som man kan rive sig på, og overfladerne er glatte og slebet pæne og jævne.