Adfærdskodeks

Kodeks for etisk virksomhedsadfærd for FKI’s medarbejdere, ledere og direktører ”Det vi lover

Hos FKI A/S tilstræber vi altid at agere med den højeste grad af integritet samt at leve op til de højeste etiske standarder.

FKI overholder altid den til enhver tid gældende lovgivning i alle aspekter af virksomhedens praksis og adfærd.

Dette FKI adfærdskodeks (Code of Conduct) skal betragtes som gældende retningslinjer for alle virksomhedens medarbejdere, ledere, direktører og andre, som handler på vegne af FKI.

Adfærdskodekset indeholder de etiske regler, som FKI har fastlagt for sine medarbejderes adfærd i forbindelse med udførelse af deres arbejdsopgaver, samt anfører de lovkrav, som medarbejderne forpligter sig at overholde.

Hvis en medarbejder oplever situationer, som strider mod dette adfærdskodeks, har tvivl eller bekymringer, kan han/hun kontakte Administrerende Direktør.

Kontaktoplysninger findes på www.fki.dk.

Der er også mulighed for at kontakte virksomhedens tillidsmand eller sikkerhedsrepræsentant.

Enhver medarbejder, der overtræder standarderne beskrevet i adfærdskodekset, eller som findes at have været involveret i gengældelse mod en medarbejder, hvis denne i god tro har gjort opmærksom på en overtrædelse af FKI’s adfærdskodeks, kan blive genstand for ansættelsesretlige konsekvenser.

ESG Rapport

Adfærdskodekset skal fremme:

  • Ærlig og etisk adfærd, herunder etisk håndtering af interessekonflikter mellem personlige og professionelle relationer
  • Overholdelse af gældende love, regler og bestemmelser
  • Den personlige ansvarlighed, ved at overholde de i adfærdskodekset opstillede rammer for adfærd når man arbejder for FKI
  • Øjeblikkelig rapportering til Administrerende Direktør ved overtrædelse af adfærdskodekset

Adfærdskodeks for FKI’s samarbejdspartnere ”Det vi forventer

FKI bestræber sig på at fremme ordentlige arbejds- og miljøforhold i vores værdikæde. Dette adfærdskodeks skal betragtes som et billede af, hvad vi forventer af vores samarbejdspartnere. Kodekset tager udgangspunkt i FN’s charter omkring menneskerettigheder, arbejder-rettigheder, miljøet og korruption.

Når dette adfærdskodeks er blevet præsenteret for en samarbejdspartner, er det at sammenligne med et kontraktlignende dokument og skal betragtes som en del af enhver aftale indgået mellem FKI og den konkrete samarbejdspartner.

En samarbejdspartner skal kunne dokumentere overholdelse af adfærdskodekset på FKI’s anmodning. I tilfælde af overtrædelse af adfærdskodeksen skal korrigerende handlinger ske inden for en rimelig tid. En aftale/kontrakt med FKI vil kun ved grove overtrædelser eller hvis samarbejdspartneren ikke er villig til at korrigere misligholdelsen blive opsagt.

Vi er altid parate, når det drejer sig om udstyr til professionel tilberedning af fastfood. Hos FKI har vi stor viden om branchen og vi engagerer os i at finde de bedste løsninger til hver opgave.