Passer produkter i rustfrit stål ikke helt ind med dit øvrige interiør? Eller vil du have maskiner, som er meget nemme at holde rene – både på varmeflader og udvendigt?
Måske kan Black Edition produkterne være løsningen.
En række af vores mest populære produkter fås nu i sorte versioner, hvor alle synlige overflader er belagt med teflon. Det kan være med til at give et mere eksklusivt look i butikken, og sorte maskiner kan være nemmere at passe ind designmæssigt, hvis du er en del af et specifikt butikskoncept.
Samtidig er der en klar fordel med hensyn til rengøring, for de teflonbelagte produkter er nemme at holde rene på alle de teflonbelagte flader.
Teflonbelægningen er samme type, som på vores toasteres varmeplader, og belægningen er derfor fødevaregodkendt og lever op til alle krav vedrørende fødevaresikkerhed.
Du kan få pølseristere, rullegrills, toastere, båndristere, rototoaster og båndsteger i teflonbelagte udgaver.
Se mere om de specifikke teflonbelagte modeller her.