For et par uger siden havde vi besøg af vores adoptionsklasse fra Verninge Skole (projektet hedder ”Virksomheder adopterer skoleklasser”, og omfatter virksomheder og skoler i hele Danmark). Vi var nået til det sidste besøg i forløbet med denne klasse, for efter sommerferien skal eleverne videre på andre skoler for at fortsætte i 7. klasse. Vi har samarbejdet med klassen på Verninge Skole siden de gik i 1. klasse, med to besøg om året her på FKI, hvor hvert besøg har haft et specifikt undervisningstema.
Emnet for dette besøg var jobsøgning, og eleverne havde på forhånd modtaget to fiktive stillingsopslag fra os, som de skulle skrive ansøgninger til. Vi havde valgt et par ansøgninger ud, som blev gennemgået ved besøget. Eleverne fik også gode råd til indholdet i en ansøgning, samt viden om hvad arbejdsgivere lægger vægt på i en ansøgning og til en jobsamtale.
Til efteråret starter vi et nyt ”Virksomheder adopterer skoleklasser” forløb med en 3. klasse fra Verninge Skole.