FKI HAR FÅET ASSENS KOMMUNES SOCIAL ANSVARLIG-MÆRKE

22-01-2020

Vi har i år fået Udvikling Assens’ Social Ansvarlig-mærke, og det er vi stolte af. Det er en CSR certificeringsordning, som gives til virksomheder i Assens Kommune, der udviser særlig social ansvarlighed og som påtager sig et ekstra samfundsansvar ved at passe på nuværende og kommende medarbejdere.

Vilkårene for certificeringen er bl.a. at 10% af virksomhedens ansatte skal være ansat i virksomhedspraktik, løntilskud, fleksjob eller skånejob. Og 10% af virksomhedens ansatte skal være i voksenlærlingeforløb, ordinære lærlinge, eller andre opkvalificeringsforløb finansieret af jobcentret.
Man kan også søge om certificeringen, hvis virksomheden arbejder bevidst med fastholdelse af eksisterende medarbejdere eller arbejder med social ansvarlighed på andre måder. Fx ved at støtte lokalt frivilligt arbejde eller andet der gavner lokalsamfundet.

Hos FKI har vi lærlinge, medarbejdere i fleksjob, og vi er med i projektet ”Virksomheder adopterer skoleklasser”, hvor vi har en klasse fra den lokale skole tilknyttet. Vi støtter også op om initiativer i lokalområdet, som fx lokalblade drevet af frivillige, flag-allé, sponsorstøtte m.m.

Du kan læse mere om mærkningsordningen og vilkårene her: https://socialansvarlig.dk/

Ring til os på telefon 64 75 10 66 eller bliv kontaktet og få et gratis tilbud